Alt hvad I skal vide, før I tilmelder jer
Det korte svar: det koster ikke noget, det tager fem minutter, og I bestemmer selv hvor længe det kører. Resten kan I læse her.
Hvad er Staucher helt konkret?
Staucher er en app, hvor forbrugere opdager nye produkter og kampagner fra danske virksomheder ved at swipe sig igennem dem — lidt som en dating-app, men for produkter.
Hvad koster det at være med?
Ingenting. Ingen abonnement, ingen skjulte gebyrer, og der skifter ikke penge hænder mellem os og jer.
Hvor stor en rabat skal vi give?
Minimum 20 % pr. produkt, og der er intet loft.
Bliver vi udelukket, hvis vi kun giver minimumsrabatten?
Nej. Eksponeringen i appen er vægtet efter rabatprocent, men det er aldrig en ren rangliste — alle godkendte produkter bliver vist. Er I vurderet som startup, lægger vi desuden et ekstra boost på eksponeringen.
Hvor længe skal en kampagne køre?
Det bestemmer I selv — minimum 1 uge, intet angivet maksimum. I vælger varigheden i en dropdown, når I opretter produktet på jeres virksomheds-side.
Skal vi bruge video eller er et billede nok?
Et billede er fint, men vi anbefaler en kort video (max 20 sekunder) som en mini sales-pitch.
Hvordan bliver vi godkendt?
I udfylder ansøgningsformularen på forsiden med bl.a. jeres CVR-nummer. Vi gennemgår derefter alle profiler manuelt, før de går live i appen.
Skal vi rapportere noget løbende?
Ja — for hvert produkt sender I os et overblik over, hvor mange der har brugt rabatkoden, enten hver uge eller hver måned.
Kan vi stoppe samarbejdet igen?
Ja, til enhver tid og uden varsel — fra begge sider, pr. produkt eller for hele profilen.
Hvornår lancerer appen for forbrugere?
Forbrugerappen lanceres, når vi har nok virksomheder med i appen — indtil da arbejder vi videre med at onboarde de første.
Hvor mange produkter kan vi have kørende samtidig?
Op til 5 ad gangen. Vil I sætte et sjette live, skal et af de eksisterende fem først afsluttes eller udløbe.
Er det kun for startups?
Nej — alle virksomheder, der vil have gratis eksponering, kan være med. Er I en startup, får I dog et synligt badge på jeres produkter og ekstra synlighed i feedet.
Hvad betyder det, at en bruger følger os?
Brugeren får besked i appen, når I poster et nyt produkt, og jeres produkter vises altid øverst i den brugers feed — uanset rabatprocent.
Stadig spørgsmål?
Skriv til os på kontakt@staucher.dk, eller kom bare i gang med det samme.
Tilmeld jer gratis